Herlev Concert Band

– byens eget orkester

Vil du spille med?

Herlev Concert Band er godt besat, men kan optage nye medlemmer på udvalgte instrumenter. Kontakt os for at høre nærmere, hvis du er interesseret, eller hvis du har spørgsmål om orkestret.

Kravet er, at du behersker dit instrument på et passende niveau, og at du er mødestabil. Det er ikke sjovt at spille sammen, hvis halvdelen af musikerne mangler til en prøve.

Hvad der er et passende musikalsk niveau er svært at beskrive, men vil komme an på dirigentens vurdering og derefter en prøvetid på tre måneder. Herlev Concert Band ligger lunt i 2. division til danmarksmesterskaberne for harmoniorkestre, hvis det kan give et fingerpeg om niveauet.

Hvis du i en periode ved, du får travlt med andre ting eller skal rejse meget, kan du holde orlov og vende tilbage til næste projekt.