Herlev Concert Band

– byens eget orkester

Repertoire

Musikken er ethvert orkesters brændstof og vi gør os derfor umage med at vælge et repertoire, som rummer en god blanding af nyt og velkendt, krævende og mindre-krævende, samt rytmisk og klassisk.

Vi bevæger os derfor gerne godt rundt i genrerne fra koncert til koncert. Fra rene harmoniorkester-værker, skrevet til at udforske de mange klange i sådan et orkester, til bigband-arrangementer og filmmusik, som alle kender.

Typisk spiller vi de mere ‘klassiske’ koncerter i vinterhalvåret og en masse populærmusik i alle genre i sommerhalvåret.

Herlev Concert Band dyrker også gerne musik, som ikke er spillet af harmoniorkestre før. For eksempel har vi spillet en koncert for orgel, stryger-ensemble og pauker, som viste sig at fungere fremragende, når den blev arrangeret for vores orkester.